I vores samtaler vil vi have fokus på, at du får så meget klarhed, at du bedre kan se dine valgmuligheder og dermed kan tage endnu stærkere styring og ansvar i dit liv.
Samtalerne vil foregå fænomenologisk – det vil sige, at de problemstillinger du kommer med fra gang til gang vil være dem vi tager fat i. Det, der betyder noget i dit liv her og nu.
Vi vil have fokus på, at finde frem til dine ressourcer, da det er dig selv, der sidder med svarene på dine problemstillinger. Jeg vil støtte dig gennem vores samtaler, så du kan stole på dine egne vurderinger, erfaringer, sansninger og intuitioner.
Igennem samtaleforløbet vil du blive mere bevidst om, hvem du selv er, hvor dine grænser er, hvordan du kommunikerer dine behov og ønsker.
I Gestaltterapi er det overordnede menneskesyn det eksistentialistiske, der blandt andet har fokus på ansvar, frihed og valg. Gestaltterapi handler om krop, følelser og tanker. Om samspil og helhed. Om hvordan du bruger dig selv som menneske.
Målet er, at gøre dig i stand til at træffe nogle gode beslutninger og blive i stand til at føre dem ud i livet.
©2020 Malene Stæhr Smærup - All Rights Reserved